Tilbud! Maynard's Colheita 1982 - Portvin Forstør

Maynard's Colheita 1982 - Portvin

Ny vare

Formidabel 1982'er i en smuk 50 cl. flaske; en smukt balanceret klassevin med den sjældne kombination af harmoni mellem alle vinens elementer og samtidig en vin, der ikke koster et lån i huset.

50cl

Flere detaljer

Varen er desværre ikke på lager i øjeblikket

kr. 237,30 inkl. moms

-30%

kr. 339,00 inkl. moms

Yderligere information

Maynard’s er en nyhed, skabt af brødrene Fernando og Àlvaro van Zeller (bl.a. tidl. Noval) og Tiago Trigo (tidl. Taylor’s og Sogrape) som en hyldest til van Zellerne’s forfader Walter Maynard, som tilbage i 1652 var en af de først registrerede “Port Wine Shippers”. Siden dengang har familien været involveret i fremstillingen og eksport af kvalitets-port hos så kendte huse som Kopke, Burmester, Borges, Andresen og Noval. Maynard’s er således et helt nyt mærke med rødder langt tilbage i historien og lanceres som et joint venture mellem Tiago Trigo og van Zeller-familien.

Àlvaro van Zeller har opsnuset og erhvervet denne Colheita for nogle år siden, og har siden hen selv lagret vinen færdig og tappet den nu, hvor den er fuldt drikkemoden efter 30 års fadlagring.

Der er en fantastisk brillans i denne dybe, mahognifarvede ’årgangstawny’. Duften har endnu præg af lagring på træ med røgede vaniljenuancer, men hovedvægten er på syltede svesker, citrusolier og syltede valnødder. Trods stor intensitet og volumen i aromaerne, så fremstår denne Colheita helt usprittet og meget elegant med enorm kompleksitet. Den har ikke den udtørrede frugt, som man finder i mange 30-årige Tawnies men en lækker sødme og en sund frugt, hvilket normalt ikke harmonerer med aldersbegrebet, de helt store vine dog undtaget. Eftersmagen har fantastisk længde og er snorlige. I det hele taget en vin, som vi selv er meget begejstrede for…

Maynard’s Colheita 1982 bør først og fremmest serveres som en smuk ’meditationsvin’ men til de nøddesmagende, faste råmælksoste fra det vestlige Frankrig og Schweiz er den vidunderlig. Når den kolde tid indfinder sig, så er den også selvskreven til enhver form for julebag eller til ris à l'amande uden kirsebærsovs.

Husk at nyde vinen af rummelige glas, så man også får duftoplevelsen med. Vi anbefaler en serveringstemperatur på 17-18°.